Digital Twins
Digital Twins med Emulate 3D fra Rockwell Automation
Med en digital tvilling baseret på Emulate 3D vil maskinbyggeren kunne simulere, hvordan alle væsentlige parametre og funktioner opfører sig i et produkt eller maskinanlæg, før det fremstilles.
I Emulate 3D tilføres den virtuelle model funktioner, som styres af fysiske eller virtuelle PLC’er fra Rockwell Automation, og giver feedback til disse, lige som det rigtige produkt ville gøre.
Med en digital tvilling er det muligt for maskinbyggeren at foretage FAT virtuelt og således spare tid og ressourcer ved en senere fysisk afprøvning og indkøring af produktet eller maskinen.
Desuden kan den digitale tvilling anvendes i salgs- og valideringsprocessen, til produkt demoer og som erstatning for fysiske demonstrationer. Dette er en meget aktuel fordel under Covid19 og er et bæredygtigt alternativ til en onsite gennemgang.
Med en mekanisk konstruktion på emulate 3D er virksomheden allerede godt på vej til at skabe en digital tvilling, idet simulerings tags kan tilføjes via f.eks. HMS løsninger og med disse kan virksomheden arbejde mod en og samme database, som ligger i skyen.





