
27.–29. oktober 2026 · MCH Messecenter Herning
Wexøe Industry deltager på FoodTech 2026
Vi har tidligere deltaget på FoodTech, og i år er vi klar igen. Denne gang med fokus på, hvordan rustfrie løsninger og automation kan understøtte en mere effektiv, hygiejnisk og driftssikker produktion — kom forbi stand 9716 i Hal M og få en snak om jeres næste projekt.
Se løsningerne demonstreret live på stand 9716, Hal M
Brug vores invitationskode hvis du ønsker billet til FoodTech 2026.
Reducér driftsstop, sikre compliance og gør fødevareproduktionen klar til fremtiden
Uanset om det handler om indkapsling og skabe, hygiejne og compliance, eller køling og energioptimering, er formålet det samme: en produktion, der kører stabilt, sikkert og effektivt — nu og i fremtiden. Med stærke teknologipartnere og lokal support hjælper vi jer hele vejen, fra valg af løsning til langsigtet product lifecycle-support.
Irinox – hygiejniske skabe og køling
Irinox Hygienic Line er rustfrie skabe designet til nem rengøring, med skrå top, flad bagside uden hulrum og FDA-godkendt silikonepakning. De er IP66 og IP69K som standard og designet efter 3-A-standarden.
Nyt er IrinoxPure, køling til rustfrie el-skabe med den naturlige gas R290, som er bedre for miljøet end traditionelle kølemidler. Den har en klimapåvirkning (GWP) på kun 3, giver lavere CO₂-udledning og bruger mindre strøm for den samme køleeffekt. Der er desuden intet filter at skifte.
Rockwell Automation – Installed Base Evaluation (IBE)
Et uplanlagt stop koster dyrt i fødevareproduktion, og gamle styringer på pakkelinjer og procesanlæg er ofte en skjult risiko. Som Rockwell Authorized Service Provider kortlægger vi jeres automationsudstyr med en Installed Base Evaluation, så I ved, hvad der kan give problemer, før det sker.
- On-site gennemgang: Vi registrerer PLC’er, drives, HMI’er, netværk, motion og sikkerhedssystemer, både Rockwell og andre fabrikater.
- Lifecycle-status på hver komponent: Active, Active Mature, End of Life eller Discontinued.
- Rapport i Rockwells MyEquipment-portal: Den opdateres automatisk, når en komponents status ændrer sig.
- Konkret beslutningsgrundlag: I får overblik til at prioritere reservedele, vedligehold og modernisering, før et stop rammer produktionen.
Læs mere om Installed Base Evaluation
OptixPanel – moderne betjening til fødevareproduktion
OptixPanel er Rockwells HMI-paneler til betjening direkte på maskinen. De giver en PC-lignende oplevelse i en lukket enhed uden styresystem, så der ikke er Windows at opdatere og sikre på hvert panel. Der findes modeller med rustfri front og IP69K, udviklet til miljøer som fødevare- og drikkevareproduktion.
- Til vask: Rustfri front med IP69K tåler højtryksspuling. Ratingen gælder fronten, så panelet monteres i en kapsling.
- Intet styresystem at vedligeholde: Ingen antivirus eller Windows-opdateringer på panelerne.
- Fjernsupport indbygget: FactoryTalk Remote Access giver hurtigere fejlfinding uden at skulle have en tekniker på stedet.
- Behold jeres nuværende PLC: Optix kommunikerer også med Siemens, Mitsubishi og Beckhoff via OPC UA, så betjeningen kan moderniseres uden at røre styringen.
- Mange størrelser: Skærme fra 4 til 21,5 tommer.
Finder en Installed Base Evaluation udgåede HMI’er på jeres linje, er OptixPanel et oplagt moderne alternativ.
Hummel – kabelforskruninger og stikforbindelser
Hummel er en tysk producent af kabelforskruninger og industrielle stik. Vi leverer deres løsninger til fødevareproduktion og maskinbyggeri, hvor udstyret skal tåle daglig vask og samtidig have sikre og tætte tilslutninger.
Til fødevareproduktion leverer vi rustfrie kabelforskruninger i hygiejnisk design (AISI 316L), som er EHEDG-certificerede og FDA-konforme. Til maskiner leverer vi et bredt udvalg af rundstik fra M8 til M40, bl.a. rustfrie INOX-stik og hybridstik, der samler power, signal og ethernet i ét kabel.
På standen viser vi udvalgte kabelforskruninger og industrielle stik fra Hummel, så du kan se og røre ved løsningerne.
nVent HOFFMANN – Rustfrie skabe og kapslinger, der tåler vask
nVent HOFFMAN er en af verdens store leverandører af kapslinger til industri og maskinbyggeri. Vi leverer deres rustfrie skabe, kapslinger og betjeningspaneler til fødevareproduktion og maskiner, hvor udstyret skal tåle vask og rengøringsmidler.
Løsningerne fås i AISI 304 og 316L og med tæthed op til IP69. De er korrosionsbestandige og lette at holde rene, så de kan placeres direkte i produktionen. Til maskinbyggeri har vi et bredt standardprogram og kan tilpasse kapslingerne til jeres behov.
På standen viser vi udvalgte kapslinger og betjeningspaneler fra nVent HOFFMAN.
Book et møde med os
Lars Flygenring
Business Unit Manager
Industri-teknik
lfl@wexoeindustry.dk
Tlf. +45 4070 1440
Peter Balslev Glimø
Produktchef
Industri-teknik
pbg@wexoeindustry.dk
+45 2860 9656
Kasper Kiilerich
Key Account Manager
Industri-teknik
kki@wexoeindustry.dk
+45 5166 9572
Jan Hildeby
Produktchef
Industri-teknik
jhi@wexoeindustry.se
+46 708 202252
Hvad er FoodTech?
- FoodTech er Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi og afholdes hvert andet år i MCH Messecenter Herning. Messen samler hele fødevareindustrien til tre dage med ny teknologi, videndeling og konkrete løsninger på tværs af hele værdikæden — fra forarbejdning og emballering til køling og procesautomation.
- Messen har siden 1997 fungeret som et centralt mødested for fagfolk, producenter, leverandører og beslutningstagere, der ønsker indblik i de nyeste udviklinger inden for fødevareproduktion.










