
DC kontaktorer / DC brydere – 4 myter og sandheden bag
Mange maskinbyggere og teknikere står over for udfordringer, når det kommer til at vælge, installere og vedligeholde kontaktorer i DC-kredsløb.
Vores mål med webinaret er at aflive de misforståelser, der kan føre til ineffektivitet, sikkerhedsrisici og unødvendige omkostninger.
På webinaret gennemgår vi:
- Hvordan forskellige atmosfæriske forhold som f.eks. luftfugtighed eller -tryk omkring kontaktoren kan påvirke afbrydelsen af strømmen.
- Hvad lysbuen ved afbrydelse kan betyde for dine kontaktorer og udstyr.
- I hvilke situationer der er risiko for eksplosion i forbindelse med DC-kontaktorer.
- Hvilke typer af relæer, der kan have tendens til at smelte / klistre sammen ,og hvordan du undgår det.
Tilmeld dig webinaret og få indsigt i:
- De tekniske udfordringer ved afbrydelse af DC-strøm.
Lysbuen, som opstår ved afbrydelse af en elektrisk strøm, kan medføre alvorlige skader på kontaktorerne og det tilsluttede udstyr. Vi gennemgår, hvordan du kan minimere risikoen for skader og forbedre levetiden på dine komponenter. - Hvordan du optimérer design og installation af maskiner og anlæg.
Hvilke faktorer bør du tage højde for i dit designarbejde for at sikre, at de valgte kontaktorer fungerer optimalt, selv under vanskelige forhold.
- Hvordan du forebygger unødvendige driftsstop og vedligeholdelsesomkostninger.
Forkert valg af kontaktorer kan føre til sammenklæbede kontakter og nedbrud, som kan medføre dyre reparationer og driftsstop. Ved at få indsigt i, hvilke kontaktorer der har tendens til at fejle, kan du vælge de rigtige komponenter, der giver dig stabil drift og færre vedligeholdelsesomkostninger. - Hvordan du opnår højere driftssikkerhed og sikkerhed.
Ved at forstå, hvornår der er risiko for eksplosion i forbindelse med DC-kontaktorer, kan du implementere de rette beskyttelsesforanstaltninger. Dette vil ikke kun beskytte dit udstyr, men også sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Se webinaret og få adgang til vigtig viden, der kan hjælpe dig med at tage bedre beslutninger i dit arbejde.
Webinaret er på engelsk.


